
Jeg elsker at samle ting og det ses også i mit køkken. Det er ikke altid så praktisk, især ikke når der skal gøres rent, men det er vældig hyggeligt. Jeg kan især godt lide dåser og finder dem både på loppemarkeder og i genbrugsbutikker. Har også købt nogle stykker i Sverige, når vi er på sommerferie. De laver nogle meget charmerende dåser. Det lille skuffemøbel har jeg også købt i en genbrug i Sverige, det manglede desværre den ene skuffe.